Entréen: det første rum gæsterne ser, og det første du selv kommer ind i

Folk underprioriterer entréen. Det er forståeligt, for det er ikke det rum, hvor man opholder sig. Men det er det rum, du passerer gennem flere gange om dagen, og det er det første indtryk, gæster får af dit hjem.

En 4 kvadratmeters entré, der er gennemtænkt, fungerer bedre end en 8 kvadratmeters, der er kaotisk.

Det åbne problem

I mange nyere boliger findes der ikke en rigtig entré. Man træder direkte ind i køkken-alrummet eller stuen. Det er en arkitektonisk beslutning, der ser luftig ud på en plantegning, men som skaber problemer i hverdagen.

Når du kommer hjem med våde sko, hvor stiller du dem? Når du har gjorde indkøb og skal trække jakken af, hvor lægger du den? Når en gæst ankommer, hvor venter han, mens du henter en jakke?

De spørgsmål bliver til daglig irritation, hvis der ikke er et defineret indgangsareal. Det behøver ikke være et separat rum, men det bør være en zone der visuelt og funktionelt adskiller sig fra resten af boligen.

De grundlæggende behov

En entré skal kunne opbevare overtøj til hele familien, plus gæster. Den skal have plads til sko, både til hverdag og til den lejlighed hvor man har 4 par stående. Den skal have en spejl, så man kan tjekke sig før man går ud. Og den skal have en plads at sætte ting fra sig, både post, nøgler og indkøbsposer.

Det er meget at få plads til på få kvadratmeter. Det kræver vertikal udnyttelse. Skab fra gulv til loft fungerer bedre end små reoler. Skohylder over hinanden tager mindre plads end skohylder ved siden af hinanden.

Det praktiske ved en bænk

En bænk i entréen er undervurderet. Det er der hvor man tager sko af og på, og det er det sted, hvor man kan stille indkøbsposer mens man finder nøglerne.

En siddebænk på 40-50 centimeter dybde og 80-120 centimeter længde gør entréen brugbar på en helt anden måde. Hvis du kan tegne en ind, så gør det. Det er ofte den ene tilføjelse der ændrer mest.

Hvor lyset kommer fra

Mange entréer er mørke. Det er fordi de ligger i midten af boligen, langt fra de vinduer der vender ud mod gader og haver. Det forstærker fornemmelsen af at være et utilstrækkeligt rum.

Tegn lampepladserne ind, når du skitserer entréen op. Et hovedlys er ofte ikke nok. En væglampe ved spejlet giver bedre lys til at tjekke ansigtet før man går ud. Et akcentlys på en konsolbord skaber atmosfære, hvis du har gæster om aftenen.

Praktiske fejl der gentager sig

Den hyppigste fejl er at entréen ikke har plads til døren at åbne sig fuldt ud. Det lyder banalt, men det er overraskende almindeligt. Hvis hoveddøren slår ind mod en garderobe eller en møbelvæg, så kan du kun åbne den halvt.

Tegn det op og test det. Hvor langt ind kommer døren, når den er åben? Er der noget i vejen?

Den næste fejl er for lidt sokkelhøjde. Hvis du har en simpel skohylde, der står på gulvet, så samles der støv og vand under den. En sokkelhøjde på 10-15 centimeter løser det.

Den tredje er for høje knager. Børn skal kunne nå deres egne knager. Hvis alle knager hænger i voksenhøjde, så ender børnenes jakker på gulvet hver gang.

Hvad med mudder og våde sten?

Hvis du bor i et hus eller en rækkehus, så er den klassiske udfordring efterårsmudder. Sko der kommer ind fra haven, eller fra en kvarterstur i regnvejr, har brug for et sted at tørre uden at smide skidt ind i resten af boligen.

En lille gulvplade i fliser eller et sko-måtte i robust materiale er det praktiske svar. På plantegningen kan du afsætte zonen direkte ved døren, og lade gulvbelægning eller måtte definere den.

Et bryggers eller vådrum er den ideelle løsning, men det kræver plads og typisk en længere ombygning. I de fleste boliger må entréen klare den dobbelte rolle af velkomst og våd-zone.