Spisekammeret vender tilbage: kold opbevaring med hundrede år på bagen

I ældre danske huse og lejligheder fra før 1950 finder man dem stadig: små, kølige rum vendt mod nord med hylder fra gulv til loft og en trækrist i muren. Viktualierummet, spisekammeret, var køleskabets forgænger, og da køleskabet vandt, blev rummene inddraget til garderobe eller bare glemt. Men behovet forsvandt aldrig, det flyttede bare ind i overfyldte køkkenskabe. Nu vender spisekammeret tilbage i nye køkkenprojekter, og med god grund.

Hvorfor et kammer slår ti overskabe

Et spisekammer på bare 1,5-2 kvadratmeter med hylder på tre vægge rummer typisk 8-12 løbende meter hylde, mere end en hel væg af køkkenskabe, og til en brøkdel af prisen. Dybe hylder på 30 centimeter, hvor alt står i ét lag, betyder, at intet forsvinder bagest i skabet, og det er den reelle gevinst: mindre madspild, fordi man kan se, hvad man har. Danske husstande smider mad ud for anslået flere tusinde kroner om året, og en del af det er simpelthen varer, der blev glemt.

Temperaturen er hemmeligheden

Det gamle viktualierum var placeret mod nord med ventilation til det fri, og det holdt 8-14 grader det meste af året, perfekt til rodfrugter, æbler, syltetøj, øl og vin. Vil du genskabe det, gælder de samme principper: vælg et rum eller en niche mod nord eller øst, undgå varmerør og radiatorer, og sørg for luftudskiftning, en ventil i ydervæggen eller blot en dør med rist. Uden ventilation bliver et koldt rum til et fugtigt rum, og så er man i gang med skimmelproblemer i stedet for syltetøj.

I moderne, velisolerede huse er et rigtig koldt kammer svært at opnå, og her er den ærlige løsning et uopvarmet bryggers eller en kælder som supplement, mens spisekammeret ved køkkenet klarer det tørre: konserves, gryn, mel og maskiner.

Fra skab til kammer i praksis

Overvejer du at etablere et spisekammer, er de oplagte kandidater et hjørne af bryggerset, en dyb garderobe ved køkkenet eller en afskåret bid af et stort køkken. En let skillevæg med dør koster typisk 5.000-10.000 kroner opført af tømrer, og hylderne er den billige del, 1.500-3.000 kroner i solidt materiale. Det afgørende er at tegne køkkenzonen op med mål, før du beslutter dig: et kammer skal ligge maksimalt få skridt fra køkkenets arbejdszone, ellers ender det som fjernlager, og kravet om at kunne åbne døren uden at blokere arbejdet er nemt at overse på fornemmelsen.

Det praktiske

Find det køligste hjørne i boligen nær køkkenet, og start i det små: ryd rummet eller skabet, sæt hylder i ét varelag, og flyt alt tørvarelager derud. Hold kemikalier og vaskemiddel i et andet rum, sæt et termometer op, og følg temperaturen et års tid, før du investerer i køl eller ventilation. Et velfungerende spisekammer er lavteknologi, og det er netop pointen: det kostede næsten ingenting at drive i 1920, og det gør det stadig ikke.