Isolering af ældre bolig: hvor du får mest for pengene

Danske boliger fra før 1980 er som regel ikke isoleret efter moderne standard. Det betyder, at du bruger mere energi end nødvendigt, og at huset er koldere om vinteren og varmere om sommeren end det behøver at være.

Det gode er, at isolering ofte er den investering der har kortest tilbagebetalingstid. De penge du sparer på varmeregningen kommer tilbage hurtigere end andre energirenoveringer.

Loftet først

Hvis du kun har råd til at isolere ét sted, så er det loftet. Varme stiger opad, og et dårligt isoleret loft er den enkelt største kilde til varmetab i mange ældre huse.

En typisk uudnyttet loftetage har måske 50-100 millimeter mineraluld. Moderne standard er 300-400 millimeter. Det er en stor forskel.

Efterisolering af loft koster typisk 200-500 kroner per kvadratmeter, afhængigt af om der allerede er noget isolering, og om den skal fjernes først. For et hus med et 100 kvadratmeters loft er det 20.000-50.000 kroner.

Besparelsen på varmeregningen kan være 3.000-8.000 kroner om året, afhængigt af husets størrelse og varmekilde. Det betyder tilbagebetaling på 4-10 år.

Hulmurene

Mange ældre danske huse har hulmure. To lag mursten med en luftspalte imellem. Hulmuren er ofte tom eller delvist fyldt med isolering der er sunket sammen over tid.

Hulmursisolering er typisk billig at lave. Det koster 150-300 kroner per kvadratmeter, og det udføres ved at sprøjte løs isolering ind i hulrummet gennem små huller i facaden.

For et hus med 150 kvadratmeter facade er det 22.500-45.000 kroner. Besparelsen kan være 2.000-5.000 kroner årligt. Tilbagebetaling på 8-15 år.

Det er ikke det mest besparende tiltag per krone, men det er nemt at lave og generer minimal indgriben i hverdagen.

Vinduerne

Termoruder er den åbenlyse, men dyre forbedring. Hvis du har vinduer fra 1980'erne eller før, så er de sandsynligvis utætte og lader varme slippe ud i store mængder.

Moderne 3-lags ruder har en U-værdi omkring 0,8-1,1 W/m²K. Gamle 2-lags ruder ligger ofte på 2,5-3,5. Det er en faktor 3 forskel i varmetab.

Bagsiden er prisen. Udskiftning af alle vinduer i et almindeligt hus koster typisk 150.000-300.000 kroner. Det er en stor investering, og tilbagebetalingstiden er ofte 15-25 år.

Men der er andre fordele: bedre lydisolering, mindre kondens, bedre indeklima, og pænere udseende. Det er ikke kun et energiprojekt.

Vægisolering udvendigt

Hvis du planlægger at lave facaden om, så er udvendig isolering den bedste løsning. Det giver et helt isolatlag rundt om huset uden at stjæle indvendig plads.

Det er dog en stor renovering. Facaden skal fjernes eller dækkes, isolering monteres, og en ny facade lægges på. Det koster typisk 1.000-2.500 kroner per kvadratmeter facade.

For et hus med 150 kvadratmeter facade er det 150.000-375.000 kroner. Det er den dyre ende, men det giver markant forbedret energieffektivitet.

Etagedæk og gulv

I huse med kælder kan etagedækket mellem kælder og stueetage isoleres. Det reducerer varmetabet til kælderen og gør stueetagen behageligere at gå på.

Kælderlofter kan isoleres for 200-500 kroner per kvadratmeter. For et 100 kvadratmeters etagedæk er det 20.000-50.000 kroner.

Hvis du har et hus uden kælder med en krybekælder eller en betonsåle, så er gulvet ofte koldt om vinteren. Gulvvarme i kombination med gulvisolering er en stor opgradering, men den er typisk forbeholdt nybygning eller gennemgribende renovering.

Det forskellige om gamle vinduer

Hvis du har et hus med originale vinduer fra før 1960, så kan udskiftning være en arkitektonisk udfordring. Originale vinduer har ofte detaljer og proportioner, der ikke kan kopieres med moderne erstatninger.

Et alternativ er at restaurere de gamle vinduer og tilføje en bagrude eller en forsatsrude. Det giver isoleringsegenskaber tæt på moderne vinduer, og det bevarer husets arkitektur.

Det koster typisk 5.000-10.000 kroner per vindue at restaurere og tilføje en bagrude. Det er ikke billigt, men det er ofte billigere end komplet udskiftning, og resultatet er bedre i fredede eller bevaringsværdige bygninger.

Tilskud og finansiering

Staten har gennem årene haft forskellige tilskudsordninger til energirenovering. Det er værd at tjekke hvad der aktuelt findes, før du går i gang.

Også energirenoveringslån fra realkreditinstitutter kan være en god finansieringsform. De har ofte bedre rente end almindelige forbrugslån, fordi de er sikret i ejendommen.

Det praktiske

Hvis du vil i gang med energirenovering, så start med en energirådgivning. En certificeret rådgiver gennemgår huset, identificerer de mest fornuftige tiltag, og giver et tilbagebetalingsregnestykke.

Det koster 5.000-10.000 kroner, men det giver et realistisk grundlag for at prioritere. Det er bedre end at gætte sig frem til hvilke tiltag der giver mest værdi.