Regnbede og LAR: haven der selv drikker skybruddet

Skybruddene er kommet for at blive — nedbørsmængderne i Danmark er steget mærkbart over de seneste årtier, og kloaknettet i mange kvarterer er dimensioneret til en fortid med mildere vejr. LAR, lokal afledning af regnvand, handler om at lade din egen grund opsuge det vand, taget samler, i stedet for at sende det i kloakken. Det er godt for kælderen, godt for kvarteret — og i mange kommuner også godt for pengepungen.

Hvad et regnbed egentlig er

Et regnbed er en lavning i haven, typisk 20-30 centimeter dyb, hvor tagnedløbet ledes hen. Bedet beplantes med arter, der tåler både at stå i vand i et døgn og at stå knastørt i juli — engkabbeleje, iris, daglilje og mange græsser klarer det fint. Vandet siver ned i løbet af timer, så der er ikke tale om en sump eller et myggehul. Tommelfingerreglen er, at bedet skal fylde omkring fem procent af det tagareal, det modtager vand fra: et tag på 120 kvadratmeter kræver altså et regnbed på seks-syv kvadratmeter. Prisen for gør det selv-udgaven er beskeden — gravearbejde, lidt grus, planter — typisk 2.000-5.000 kroner.

Faskinen tager resten

Hvor regnbedet er den synlige og smukke løsning, er faskinen den usynlige: et hulrum af plastkassetter gravet ned under græsplænen, hvor vandet samles og siver ud i jorden. En faskine til et almindeligt parcelhustag koster 10.000-25.000 kroner etableret, afhængigt af jordbund og gravedybde. Vigtigt: nedsivning kræver som regel en tilladelse fra kommunen, og faskinen skal ligge mindst fem meter fra huset og to meter fra skel. Lerjord siver dårligt — få lavet en simpel nedsivningstest, før du investerer.

Pengene: tilbagebetaling af tilslutningsbidrag

Her bliver det interessant. En del forsyningsselskaber tilbyder at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget, hvis du afkobler dit regnvand helt fra kloakken — beløbet har i flere kommuner ligget på op mod 24.000 kroner. Ordningerne varierer og kræver dokumentation for, at alt tagvand håndteres på egen grund, så ring til dit forsyningsselskab, før du graver. Selv uden tilbagebetaling er regnestykket ofte fornuftigt, fordi du aflaster din egen kloak og mindsker risikoen for opstuvning i kælderen — et emne, jeg har skrevet mere om i guiden til skybrudssikring af kælderen.

Det praktiske

Start med at se, hvor vandet naturligt løber hen ved kraftig regn — det fortæller dig, hvor terrænet allerede hjælper dig. Afkobl ét tagnedløb som forsøg, og led det til et regnbed mindst tre meter fra soklen, altid med fald væk fra huset. Tjek kommunens krav om nedsivningstilladelse og forsyningens tilbagebetalingsordning, inden du binder dig til den store løsning. Og husk overløb: selv det bedste regnbed skal have et sted at sende vandet hen ved det helt store skybrud.