Gårdhavehuset: privatliv omkring det grønne hjerte

De fleste huse vender ansigtet mod vejen og haven mod naboen. Gårdhavehuset gør det stik modsatte: det lukker sig om sit eget uderum, en gårdhave omsluttet af boligens længer og mure, så privatlivet er totalt, selv om naboen bor tre meter væk. Boligformen fik sit danske gennembrud i 1950'erne og 60'erne, mest berømt med Jørn Utzons Kingohusene i Helsingør fra 1958, hvor 63 L-formede huse i gule sten hver omslutter deres eget gårdrum, og den er aldrig rigtig gået af mode blandt dem, der først har prøvet den.

Sådan virker princippet

Det klassiske gårdhavehus er i ét plan og formet som et L eller U, der sammen med hegnsmure indrammer gårdhaven. Alle primære rum, stue, køkken, ofte også soveværelser, vender med store glaspartier mod gården, mens ydersiden mod vej og nabo er næsten lukket. Resultatet er en særlig boligoplevelse: fuldt dagslys og udsyn til grønt fra hele boligen, men uden ét eneste indkig. Gårdhaven bliver et ekstra rum, der er i læ fra flere sider og derfor kan bruges fra april til oktober, tit flere måneder mere end en åben parcelhusterrasse.

Styrkerne: privatliv, lys og ét plan

Gårdhavehusets kvaliteter rammer præcist det, mange boligkøbere leder efter i dag. Privatlivet er indlysende. Etplansboligen gør huset velegnet hele livet, ingen trapper, korte afstande. Og fordi boligen typisk er organiseret omkring gården, er planløsningen ofte logisk og let møblerbar med en naturlig fordeling mellem en aktiv fløj med køkken og stue og en stille fløj med værelser. Kombinationen med tæt-lav-bebyggelsens fællesarealer, som mange gårdhavehuse indgår i, giver samtidig fællesskab uden på nogen måde at gå på kompromis med det private.

Svaghederne: orientering, tag og udvidelse

Bagsiden findes. Gårdhaven har én orientering, og vender den mod nord eller øst, mister konceptet en stor del af sin magi, tjek solens gang ved fremvisning, gerne sidst på dagen. Husene fra 60'erne og 70'erne har ofte flade eller svagt hældende tage med samme vedligeholdelsestemaer som anden fladtagsarkitektur, og de indadvendte tagflader afvander tit mod gården med risiko for tilstoppede afløb netop der, hvor det gør mest skade. Udvidelse er næsten umulig, formen er lukket om sig selv, så husets størrelse skal passe fra start. Og energimæssigt gælder periodens sædvanlige efterslæb med tynd isolering og store enkeltlagsglaspartier, hvor nye energiruder ofte er den første fornuftige investering.

Køb og indretning

Ved køb bør den byggesagkyndige bruge ekstra tid på tag, afvanding mod gården og fugt ved de mange glaspartiers bundstykker. Ved indretning er det afgørende at arbejde med husets logik: rummene er tegnet til at leve mod gården, og møbleringen fungerer bedst, når den respekterer det. Tegn planløsningen op med gårdhaven som en del af tegningen, en plantegning, hvor uderummet tælles med som rum, viser hurtigt, hvordan inde og ude spiller sammen hen over døgnet.

Det praktiske

Jagt husene i de klassiske 60'er- og 70'er-udstykninger, hvor de ofte handles billigere end tilsvarende parcelhuse med åben have. Tjek solorientering, tagets alder og gårdens afløb før alt andet. Og glem aldrig det vigtigste: gårdhaven er husets hjerte, så budgettér med at gøre den færdig, belægning, læbeplantning og belysning for 50.000-150.000 kroner, i stedet for at lade den stå som glemt baggård i et ellers gennemført hus.